Pas på dine fødder, når du træner

Næsten uanset hvilken type sport, du dyrker, tærer det på fødderne. Vores fødder er grundlag for stort set alt, hvad vi laver igennem dagen. De bærer os gennem livet, og hvis først de bliver beskadigede, er du næsten invalid. Derfor er det meget vigtigt at passe på dine fødder i dagligdagen og når du træner.

Her giver vi dig et par tips til, hvordan du plejer fusserne bedst muligt, så det ikke er dem, der holder dig fra din næste PR!

I artiklen nævner vi flere produkter, som kan købes fra Scholl. Det skyldes, at Scholl er specialist i diverse produkter til fødderne og leverer en meget høj kvalitet.

Brug skoindlæg

Det kan være en rigtig god idé at overveje indlæg i dine sko, hvis du har nogen som helst form for problemer med skoene eller fødderne. Indlæg kan både bruges til at give skoen den helt rigtige størrelse, til at absorbere stød og ikke mindst rette din fod op.

Hvis du for eksempel har tendens til at blive øm i knæene, kunne det tyde på, at du trænger til indlægssåler. Der skal kun en lille bitte skævhed i foden til, før du kan få varige skader på hofter og knæ. Du kan dog også opleve ømhed, hvis dine sko ikke absorberer stød ordentligt. Det kan især være hårdt for dine knæ, som kan tage permanent skade. Derfor kan skoindlæg gøre en rigtig stor forskel for dig, hvis du oplever bøvl med træningen.

Scholl har mange forskellige slags indlæg, som du for eksempel kan forsøge dig med. De kan blandt andet købes her.

Ligtorne er din værste fjende

Hvis du har prøvet at have en ligtorn, kender du til den enorme smerte, der kan følge med. Ligtorne i sig selv er slet ikke farlige – de er bare enormt ubehagelige.

Ligtorne opstår ofte på grund af for små sko. Når et sted på foden bliver udsat for tryk og slid, begynder det at danne hård hud, og når trykket fortsætter (for eksempel fra en for lille sko), bliver den hårde hud til en hård klump. Det er denne, der kaldes en ligtorn.

Heldigvis er ligtorne relativt nemme at behandle – men det bedste er, hvis du kan undgå dem. Køb altid sko i den rigtige størrelse, og undgå sko, der skal gås til.

Hvis skaden er sket kan du bruge ligtorneplaster til at behandle ligtornen, men du vil også nogle gange opleve, at du skal en tur forbi lægen.

Neglesvamp

En stor risiko for sportsudøvere er neglesvamp. Det opstår nemlig især, når fødderne er lukket inde i en varm og våd sko i lang tid. Det kan ske under lange, hyppige træningspas og ikke mindst ved træning i regnvejr. Hvis du dyrker triatlon, skal du også være meget opmærksom på at få tørret og luftet dine fødder mellem disciplinerne, så de ikke er lukkede inde i mange timer i et fugtigt miljø. Det er også en god idé at skifte sokker mellem hver disciplin eller så ofte som muligt.

Behandlingen af neglesvamp kan tage både uger og måneder, og smerterne kan sætte en stopper for din sport under behandlingen. Derfor er det vigtigt at forebygge neglesvamp så godt, du kan. Hvis du første er ramt, skal du i gang med behandlingen så hurtigt som muligt, så infektionen ikke bliver værre.

Scholl har en meget effektiv svampebehandling, som er anerkendt som en af markedets bedste. Vi kan kun anbefale at få fat i den med det samme, hvis du er i risiko for at få neglesvamp.